Kan man tillade sig at kalde det et evangelium – i øvrigt det første i 1.900 år? Ordet euangelion er græsk og betyder egentlig ”et glædeligt budskab” og man brugte det i de gamle græske bystater om en offentlig kundgørelse (der gerne skulle være glædelig). Da Markus som den første skrev sit evangelium omkring år 65 indledte han med, at dette er ”begyndelsen på evangeliet for Jesus Kristus”. Her er det helt klart, at man skal forstå evangelium i betydningen ”levnedsbeskrivelse”. Denne udlægning støttes også af Gad’s Bibelleksikon – som i øvrigt kan anbefales hvis man interesserer sig for den bibelske verden.

Baggrunden for bogen

Gennem hele mit voksne liv har jeg interesseret mig for astronomi, fysik, metafysik og religion. Søgte blandt andet at forstå det kristne dogme om, at Jesus døde på korset for vore synders skyld – hvorfor behøvede han dog det? Processen tog lang tid, men til sidst måtte jeg erkende med mig selv, at det var uden logik og mening for mig. Rent bortset fra, at det er mere end vanskeligt at finde plads til den kristne opfattelse af en Gud i et univers, hvis fysiske opbygning og komplicerede partikelfysisk vi efterhånden kender temmelig godt.

Der må være en anden forklaring på kristendommen, og det er den jeg prøver at fremstille i "Krista". En teori, og den kan ikke være andet, for vor faktiske viden om personen Jesus er noget nær lig nul. Han optræder ikke i historiske skrifter fra den tid (hvad fx Johannes Døberen gør), og alt hvad vi mener at vide stammer fra fire evangelister, der helt klart har andre ærinder end at skrive historie. Rent bortset fra at det er ufattelig længe siden de blev skrevet. Derfor synes jeg tiden må være inde til et nyt, revideret evangelium.

Som det fremgår er udgangspunktet er en teori om, hvem de såkaldte vismænd fra Østerland – som omtales i Mattæus-evangeliet - egentlig var. Jeg hørte første gang om teorien gennem et tv-program (vistnok på National Geographic Channel) og opdagede senere, at den som minimum stammer tilbage fra 1880'erne. Det var en tysk forsker, som dengang påstod at havde fundet skriftruller i et buddhistisk kloster, som omtaler en Jesus-lignende skikkelse med relationer til "Vesterland". Denne opfattelse får støtte af en velkendt tradition i Kashmirs hovedstad Srinagar, der går ud på at Yussaf (Jesus) i en alder af ca. 80 blev gravsat i en lokal stupa, som findes den dag i dag. Yussaf ved man ikke så meget om ud over, at han skulle have haft forbindelse med landene mod vest, og han kan være den samme person som tyskeren påstod at have fundet en skriftrulle om. En søgning på nettet viser, at mange flere formodninger om den virkelige Jesus er fremme – og tænk også på Dan Browns roman Da Vinci Mysteriet!

Det kan blive temmelig broget at grave i, og mit fokus ligger derfor hos Mattæus, Markus, Lukas og i mindre grad Johannes. Det er deres beretninger jeg gennem den meste af min fortælling holder fast i, men unægtelig tolker anderledes.

Bag i "Krista" vil du finde en orientering om baggrund og kilder samt landkort. Og læs lige den allersidste henvisning i bogen. Den er ganske tankevækkende.